Naturligt griseri udfordrer den høje dødelighed blandt pattegrise

Ifølge Dyrenes Beskyttelse dør i Danmark 24.000 pattegrise hver eneste dag (http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/%C3%A5rsberetning-2015/svin) svarende til omkring hver femte! Det skyldes bl.a. at søerne er avlet til at føde unaturligt store kuld på helt op til 20 grise (eller endnu flere). Derfor fødes smågrisene alt for små og er enten døde inden de kommer til verden eller dør umiddelbart efter. Dødsårsagen er manglende levedygtighed, kulde, manglende mad (der er ikke nok patter til alle) samt at soen kommer til at lægge sig på nogle af dem. En del af problemer forsøges løst ved at lade soen stå fastspændt i farebøjler, så hun ikke kan lægge sig ned. Samt at bruge ammesøer (som må fikseres, da grise i naturen kun lader deres egne unger die). Begge dele er højst ubehageligt for grisene!

Måske løsningen i stedet kunne være at lade være med at søge at optimere kødproduktionen koste hvad det vil. Måske grise så kunne få lov at føde et mere naturligt antal unger. Som de rent faktisk kan passe selv. Og måske kunne mere plads og naturlige forhold mindske antallet af ligge-ulykker.

Et smukt billede på hvordan det KUNNE være, er vores naturgrise. De er Linderødsgrise, en gammel svensk landrace, som i høj grad har bevaret deres urinstinkter. Vi har endnu ikke mistet så meget som en eneste pattegris. Og det til trods for at søerne klarer alt selv. Både under faringen (fødslen) og den efterfølgende opvækst. Mange af de seneste smågrise kom ovenikøbet til verden i frostvejr, men mor gris sørgede for at holde dem godt varme i halmen inde i boet. Heller ikke når den omstændigt store so lægger sig, er der nogen umiddelbar fare for de små grise. De er simpelthen SÅ forsigtige. De sørger først for at skubbe de små grise i nærheden væk. Så kigger de flere gange rundt før de sætter det ene forben ned. Og kigger så rundt igen…

Konklusionen må være, at grise både kan og bør passe på deres egne unger. Men de behøver både deres naturlige instinkter og naturlige omgivelser for at kunne gøre det. Måske kan vi ikke give det til alle grise nu og her. Men vi har som forbrugere en meget stor magt gennem vores tilvalg og fravalg. Og vi KAN faktisk gøre en forskel. Så hvorfor ikke starte ved at vælge kød fra en Linderødsgris næste gang? I kan skrive Jer op her.